Jacobsens Øjenkliniks App

Version 7.0 – installérbar webapp til iPhone

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Vælg én af de tre vigtigste muligheder. Du kan altid gå tilbage.

🟢 Kan typisk afvente
🟡 Bestil tid
🟠 Vurderes i dag
🔴 Søg akut hjælp nu

📱 Installér på iPhone

Når appen ligger på en HTTPS-adresse: åbn den i Safari, tryk Del, vælg Føj til hjemmeskærm og slå Åbn som webapp til. Derefter får appen sit eget J-ikon på hjemmeskærmen.
Digital avatar af øjenlægen

Hej, jeg er Benny 👋

Fortæl mig om dine øjensymptomer. Du kan tale, skrive eller bruge de store valgknapper.

Klinikkens status

Telefontid: mandag–fredag 08.30–11.00

📍 Østergade 11B, 5492 Vissenbjerg
☎ 69 16 26 27

Hvad vil du gøre?

Symptom-chat

Ikke en sikker diagnose. Ved pludseligt markant synstab, stærke smerter, kemisk skade eller alvorligt traume skal patienten søge akut hjælp.

🔐 Henvendelse til klinikken

Testversion: Ingen data sendes fra telefonen i V6. Funktionen er gjort klar til senere sikker backend.

📷 Øjenfoto

Mobilfoto kan ikke udelukke alvorlig øjensygdom. V6 foretager kun lokal kvalitetskontrol.
Valgt øjenfoto

Find hjælp nu

Søg akut hjælp ved pludseligt synstab, nye mange floaters/lysglimt, gardin/skygge, smertefuldt rødt øje, akut dobbeltsyn, øjentraume eller kemisk skade.

Ring 112 ved livstruende sygdom eller alvorlig ulykke

Jacobsens Øjenklinik

📍 Østergade 11B, 5492 Vissenbjerg
☎ 69 16 26 27
✉ kontakt@jacobsensojenklinik.dk

Konsultationstider

Mandag08.30–15.30
Tirsdag08.30–15.30
Onsdag08.30–15.30
Torsdag08.30–16.30
Fredag08.30–15.00

Telefontid

Mandag–fredag 08.30–11.00

Ferielukning 2026

Uge 28–31 samt 13.–14. august 2026.

👁️ Blefaroplastik – operation for overskydende hud på øvre øjenlåg

Her kan du læse om vurderingen før operation, selve indgrebet og vores vejledning til tiden efter operationen.

Ikke alle med dermatochalasis kan opereres i offentligt regi.

I Jacobsens Øjenklinik vurderes funktionel indikation ud fra de gældende faglige visitationsprincipper. Overskydende hud på øvre øjenlåg kan være kosmetisk, funktionelt generende eller begge dele. Det er den kliniske undersøgelse, der afgør, om kriterierne for offentligt finansieret behandling er opfyldt.

Hvornår kan operation være funktionelt begrundet?

Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje beskriver både et afstandskriterium og et symptomkriterium. Afstanden mellem øvre øjenlågsrand/nedhængende overskudshud og pupillens centrum skal være ≤ 3 mm ved standardiseret undersøgelse. Derudover skal patienten have mindst to relevante symptomer eller ét symptom i svær grad. Begge kriterier skal være opfyldt, for at indikationen efter retningslinjen betragtes som funktionel.

Relevante gener kan bl.a. være indskrænket synsfelt opadtil, udtalt tyngdefornemmelse, kompensatorisk bagoverbøjning af hovedet, hovedpine på grund af konstant brug af pandemuskulaturen eller irritation/kløe i hudfolden.

Hvis kriterierne ikke er opfyldt

Hvis enten afstands- eller symptomkriteriet ikke er opfyldt, betragtes problemet efter visitationsretningslinjen som kosmetisk. Det betyder, at tilstedeværelsen af løs hud alene ikke automatisk giver ret til offentligt finansieret operation.

Før operationen

Øjenlågene og øjenbrynets position vurderes, og der tages stilling til, om andre forhold – fx egentlig ptose, øjenbrynsptose, tørre øjne eller medicin – har betydning. Blodfortyndende medicin og andre risikofaktorer skal altid oplyses til klinikken; medicin må ikke ændres på egen hånd.

Selve operationen hos os

⏱ Varighed: cirka 45 minutter.

💉 Bedøvelse: operationen foregår normalt i lokalbedøvelse.

Den overskydende hud fjernes gennem et snit placeret i øjenlågets naturlige fold. Omfanget tilpasses den enkelte patient. Når begge øjenlåg er indiceret til behandling, opereres de sædvanligvis ved samme seance.

Efter operationen – vores vejledning

Operationsdagen: Tag den med ro. Der kan komme hævelse, blå mærker og let sivning fra sårene. Sov gerne med hovedet lidt højt.

Første og andet døgn: Brug kolde kompresser på øjenlågene cirka 10 minutter hver time, mens du er vågen, efter klinikkens anvisning. Undgå at lægge is direkte på huden.

Fra aftenen efter operationen: Efter vores kliniks rutine kan du begynde at lægge den anbefalede øjensalve på selve arrene. Fortsæt frem til suturfjernelsen, medmindre du har fået anden besked.

Efter ca. 5–7 dage: Suturerne fjernes typisk i klinikken.

Hvad er normalt bagefter?

Hævelse, blå mærker, stramhedsfornemmelse og let ømhed er almindeligt de første dage. Arret er i begyndelsen mere synligt og modnes gradvist over de følgende måneder.

Hvornår skal du kontakte os akut?

Søg akut øjenlægehjælp ved pludseligt synsfald, stærke eller hurtigt tiltagende smerter, markant ensidig hævelse/spænding, betydelig blødning eller anden pludselig synspåvirkning. Alvorlige komplikationer er sjældne, men blødning i øjenhulen kan i værste fald true synet og kræver akut vurdering.

Denne side er generel patientinformation. Den konkrete operations- og efterbehandlingsplan, herunder medicin og salve, følger altid den individuelle besked fra Jacobsens Øjenklinik.

🧒 Børn & syn

Her kan forældre læse om almindelige øjentilstande hos børn og om, hvordan en børneundersøgelse foregår hos Jacobsens Øjenklinik.

Det vigtigste: Børns syn udvikler sig gennem barndommen. Derfor kan tidlig opdagelse af skelen, amblyopi eller et betydeligt brillebehov være vigtig for synsudviklingen.

👁️ Mit barn skal til øjenlæge

Vælg barnets alder og den vigtigste årsag til besøget. Så får I en enkel forklaring på, hvad I typisk kan forvente hos Jacobsens Øjenklinik.

Sådan foregår en almindelig børneundersøgelse hos os

1. Første del – syn og øjenstilling

Ved den første undersøgelse vurderer en øjenassistent eller øjenlæge barnets syn så præcist, som barnets alder og samarbejde tillader. Vi undersøger også øjenstilling og øjenbevægelighed og ser efter tegn på skelen eller forskel mellem øjnene. Afhængigt af problemstillingen kan undersøgelsen suppleres med yderligere øjenundersøgelse.

2. Cyclogyl-dråber før refraktionsmålingen

For at kunne måle barnets reelle brillestyrke er det ofte nødvendigt midlertidigt at afslappe øjets fokuseringsmuskel (akkommodationen). Hos os gives Cyclogyl (cyclopentolat) cirka 45 minutter før den anden del af konsultationen, så dråberne når at virke.

Dråberne gør pupillerne større og kan give sløret nærsyn og lysfølsomhed i nogle timer. Solbriller eller kasket kan derfor være behageligt bagefter. Nogle børn kan blive lidt trætte eller påvirkede efter Cyclogyl. Mere udtalte eller usædvanlige symptomer bør meddeles klinikken/læge.

3. Anden del – refraktion efter Cyclogyl

Når dråberne har virket, måler vi barnets refraktion/brillestyrke uden den normale akkommodation. Det gør det lettere at opdage især skjult langsynethed og giver et mere pålideligt grundlag for at afgøre, om barnet har behov for briller og hvilken styrke der er relevant.

Almindelige øjentilstande hos børn

Skelen

Ved skelen peger øjnene ikke hele tiden samme sted. Skelen kan være konstant eller periodisk og kan være indad-, udad- eller mere sjældent vertikalt rettet. Undersøgelsen vurderer bl.a. syn på hvert øje, øjenbevægelighed, skelens størrelse og brillestyrke.

Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte briller, behandling af amblyopi og i nogle tilfælde skelenkirurgi.

Amblyopi – “dovent øje”

Amblyopi betyder, at synet i et øje ikke har udviklet sig normalt, selv om øjet ofte ser normalt ud. Det kan skyldes skelen, forskellig brillestyrke på de to øjne eller et stort ukorrigeret brillebehov.

Behandlingen kan bestå af korrekt brille og, når det er nødvendigt, klapbehandling eller anden penalisation af det bedst seende øje. Behandlingen planlægges individuelt.

Brillebehov hos børn

Børn kan være langsynede, nærsynede eller have bygningsfejl (astigmatisme). Ikke alle målinger kræver briller. Beslutningen afhænger af alder, styrke, forskel mellem øjnene, syn og eventuel skelen. Cycloplegisk refraktion hjælper med at måle styrken korrekt.

Nærsynethed (myopi)

Ved myopi ses ting på afstand mindre skarpt. Myopi udvikler sig ofte gennem skoleårene. Briller eller kontaktlinser korrigerer synet, og ved progression kan øjenlægen vurdere relevante muligheder for myopikontrol.

Langsynethed (hypermetropi)

Mange børn er naturligt lidt langsynede og kan fokusere sig igennem det. Større langsynethed kan give behov for briller og kan være forbundet med indadskelen. Derfor er refraktion efter Cyclogyl ofte vigtig.

Bygningsfejl (astigmatisme)

Astigmatisme betyder, at øjets brydning ikke er ens i alle retninger. En betydelig bygningsfejl kan give sløret syn og hos små børn påvirke synsudviklingen. Den kan korrigeres med briller.

Tilstoppet tårekanal hos små børn

Kan give vedvarende tåreflåd og sekret, ofte fra spædbarnsalderen. Mange tilfælde bedres spontant. Ved vedvarende gener vurderes behovet for yderligere behandling.

Øjenbetændelse og allergi

Røde eller kløende øjne hos børn kan bl.a. skyldes virus, bakterier, allergi eller irritation. Behandlingen afhænger af årsagen. Smerter, udtalt lysskyhed eller påvirket syn kræver nærmere vurdering.

Hvornår bør et barn vurderes hurtigt?

Søg hurtig lægelig/øjenlægelig vurdering ved fx pludseligt synstab, øjenskade eller kemikalier i øjet, stærke smerter, udtalt lysskyhed, ny pupilforandring, nyopstået dobbeltsyn eller akut neurologiske symptomer. En ny hvid refleks i pupillen på foto eller ved almindelig observation bør også vurderes hurtigt.

Gode råd før besøget

Fortæl gerne barnet på forhånd, at undersøgelsen ikke er en prøve, man kan dumpe. Medbring barnets nuværende briller og gerne oplysninger om tidligere øjenundersøgelser. Efter Cyclogyl kan nærsynet være sløret og barnet mere lysfølsomt, så planlæg gerne en rolig periode efter besøget.

Den præcise undersøgelse tilpasses barnets alder, problemstilling og samarbejde. Ikke alle børn behøver alle dele ved hvert besøg.

📚 Øjenbibliotek

En systematisk patientvenlig oversigt over almindelige og akutte øjentilstande. Brug søgefeltet eller åbn en tilstand.

Vigtigt: Biblioteket er information og kan ikke stille en sikker diagnose. Akutte alarmsymptomer skal vurderes ud fra symptomerne – også selv om et foto ser normalt ud.
NethindeløsningAkut • Retina

Hvad er det?

En nethindeløsning betyder, at nethinden løsner sig fra underlaget. Typiske symptomer er pludseligt flere sorte prikker eller fluer, lysglimt og især en gardin- eller skyggefornemmelse i synsfeltet.

Hvad gør man?

Akut øjenlægelig vurdering samme dag. Behandlingen er oftest operation, fx vitrektomi, gas/olie, laser eller i nogle tilfælde scleral buckle. Vent ikke på, at symptomerne går over.

Bagre glaslegemeløsning (PVD)Retina • Hyppig

Hvad er det?

Glaslegemet løsner sig med alderen fra nethinden. Det kan give nye floaters og lysglimt. Tilstanden er ofte ufarlig, men kan samtidig lave en retinal rift.

Hvad gør man?

Nye symptomer bør undersøges med pupiludvidelse for at udelukke retinal rift. Selve PVD kræver normalt ingen behandling.

Retinal riftAkut • Retina

Hvad er det?

En lille rift i nethinden kan opstå i forbindelse med glaslegemeløsning og kan udvikle sig til nethindeløsning.

Hvad gør man?

Kræver hurtig øjenlægevurdering. En rift kan ofte forsegles med laser eller kryobehandling, før der udvikles nethindeløsning.

Retinal veneokklusionRetina • Synsfald

Hvad er det?

Blodafløbet fra nethinden blokeres. Det giver typisk pludseligt, smertefrit synsfald eller sløret syn på ét øje.

Hvad gør man?

Øjenlægelig vurdering med bl.a. OCT. Makulaødem behandles ofte med intravitreale anti-VEGF-injektioner; risikofaktorer som hypertension og glaukom vurderes.

Retinal arterieokklusionAkut • Retina

Hvad er det?

Pludseligt, markant og smertefrit synstab kan skyldes blokering af en retinal arterie.

Hvad gør man?

Dette er en akut tilstand og kan være forbundet med embolisk sygdom. Patienten skal vurderes akut, også med tanke på cerebrovaskulær udredning.

Våd AMDRetina • Makula

Hvad er det?

Nydannede blodkar under makula kan give relativt hurtigt synsfald, forvrængede linjer eller en central plet.

Hvad gør man?

Hurtig øjenlægevurdering med OCT. Behandles typisk med gentagne anti-VEGF-injektioner i øjet.

Tør AMDRetina • Makula

Hvad er det?

Aldersrelaterede forandringer i makula udvikler sig oftest langsomt og kan påvirke læsesynet.

Hvad gør man?

Kontrol afhænger af graden. Rygestop, relevant kost og i udvalgte tilfælde AREDS2-tilskud kan være relevant efter øjenlægelig vurdering.

Diabetisk retinopatiRetina • Diabetes

Hvad er det?

Diabetes kan skade nethindens små blodkar. Tidlige stadier giver ofte ingen symptomer.

Hvad gør man?

Regelmæssig øjenkontrol er vigtig. God diabetes- og blodtrykskontrol reducerer risiko. Synstruende sygdom kan behandles med anti-VEGF, laser eller kirurgi.

Epiretinal membranRetina • Makula

Hvad er det?

En tynd membran på makula kan give gradvist sløret eller forvrænget centralsyn.

Hvad gør man?

Milde tilfælde observeres. Ved betydelige gener kan vitrektomi med membranpeeling overvejes.

MakulahulRetina • Makula

Hvad er det?

Et hul i centrum af makula giver typisk centralt sløret eller forvrænget syn.

Hvad gør man?

OCT stiller diagnosen. Mange fuldtykkelseshuller behandles kirurgisk med vitrektomi og gas.

Tørre øjne – komplet trinvis behandlingsvejledning Meget hyppig • Overflade • Trin 1–4

Hvad er tørre øjne?

Tørre øjne er en multifaktoriel sygdom i tårefilm og øjenoverflade. Behandlingen afhænger især af, om problemet overvejende skyldes for hurtig fordampning (ofte meibomsk kirteldysfunktion), nedsat tåreproduktion eller en blanding. Symptomer og objektive fund passer ikke altid proportionalt sammen.

Før behandling – hvad bør afklares?

Varighed og sværhedsgrad, synsvariation, svie/grusfornemmelse, kontaktlinser, øjenoperationer, medicin, skærm/arbejdsmiljø, blefaritis/MGD og mulig systemisk sygdom. Ved klinisk vurdering kan bl.a. tårefilmens break-up, corneal/conjunctival farvning, øjenlåg/meibomske kirtler og ved mistanke om vandmangel tåreproduktion vurderes.

Trin 1 – milde/lejlighedsvise gener

Patientinformation og reduktion af udløsende faktorer: pauser ved skærmarbejde, bevidst blinkning, undgå direkte luft fra ventilator/aircondition og optimér indeklima. Kunstige tårer efter behov; ved hyppig brug foretrækkes konserveringsfri præparater. Ved evaporativ tørhed/MGD kan lipidholdige dråber være relevante. Varme omslag og øjenlågshygiejne anvendes ved meibomsk dysfunktion/blefaritis.

Trin 2 – moderate eller vedvarende gener

Fortsæt relevant Trin 1-behandling og intensiver konserveringsfri smøring. Gel eller salve kan anvendes især til natten. Behandl MGD målrettet med varme og kirtelpleje; udvalgte patienter kan vurderes til klinikbaseret opvarmning/ekspression eller IPL. Ved inflammation kan øjenlægen overveje en kort kur med lokal steroid og/eller længerevarende immunmodulerende behandling såsom ciclosporin, afhængigt af præparattilgængelighed og indikation.

Tårekonservering: Ved relevant tåremangel kan punctum-plugs overvejes. De reducerer tåreafløbet og kan være midlertidige eller længerevarende. Betydelig aktiv inflammation bør håndteres samtidig/før okklusion. Mulige gener omfatter tåreflåd, irritation, tab eller forskydning af plug og sjældnere infektion.

Trin 3 – svære/refraktære tørre øjne

Specialiseret cornea-/ocular-surface-vurdering. Autologe serumøjendråber eller anden valideret blodbaseret tåresubstitution kan anvendes ved svær, behandlingsresistent overfladesygdom efter specialistordination og fremstilling under kontrollerede forhold. De indeholder biologiske komponenter fra blodet, som kan understøtte epiteloverfladen.

Terapeutiske kontaktlinser: En blød bandagelinse kan i udvalgte tilfælde beskytte epitelet. Ved svær ocular-surface-sygdom kan en rigid scleral linse være særlig relevant: den hvælver over cornea og holder et væskereservoir over øjenoverfladen. Det kræver specialtilpasning og kontrol; almindelige kontaktlinser er ikke i sig selv behandling af tørre øjne og kan hos nogle forværre symptomerne.

Trin 4 – meget svær/overfladetrussel

Behandles i specialregi. Muligheder afhænger af årsagen og kan omfatte længerevarende nøje kontrolleret antiinflammatorisk behandling, amnionmembran, permanent/kirurgisk tårepunktlukning og i sjældne ekstreme tilfælde kirurgiske beskyttende procedurer som delvis tarsorafi. Målet er at beskytte cornea og bevare synet.

Interaktiv tørøjne-vurdering

Dette er Jacobsens Øjenkliniks egen, ikke-validerede patientvejleder. Den kan hjælpe med at placere symptomerne i et foreløbigt behandlingsspor, men erstatter ikke en undersøgelse og er ikke OSDI eller anden valideret score.

1. Hvor ofte har du tørheds-/sviesymptomer?
2. Hvor meget påvirker symptomerne læsning, skærm, bilkørsel eller daglige aktiviteter?
3. Bliver synet skiftende sløret og bedre igen efter blink eller kunstige tårer?
4. Forværres det ved skærm, vind, aircondition eller sidst på dagen?
5. Har du skorper på øjenlågene, tilstoppede kirtler eller kendt blefaritis/MGD?
6. Har du udtalt mundtørhed, kendt Sjögren/autoimmun sygdom eller tidligere fået at vide, at tåreproduktionen er lav?
7. Hvad bruger du allerede?
8. Bruger du kontaktlinser, og bliver øjnene tydeligt værre af dem?
9. Har du stærke smerter, markant lysskyhed, tydeligt ensidig rødme, corneal uklarhed eller pludseligt synsfald?
10. Har du smertefuldt rødt øje samtidig med kontaktlinsebrug eller nylig øjenoperation?

Praktisk behandlingsstige

1. Miljø + kunstige tårer + MGD/øjenlågshygiejne → 2. konserveringsfri intensiv behandling, natgel/salve, antiinflammatorisk behandling og evt. tårevejs-plugs → 3. serumdråber og terapeutisk/scleral kontaktlinse → 4. specialiseret ocular-surface-behandling og eventuelt kirurgiske løsninger.

Hvornår er det ikke bare tørre øjne?

Stærke smerter, udtalt ensidig rødme, markant lysskyhed, pludseligt synsfald, corneal uklarhed, traume eller symptomer hos kontaktlinsebruger med smertefuldt rødt øje skal vurderes hurtigt og må ikke blot behandles som tørhed.

Behandlingsstigen er patientinformation og ikke en recept. Den konkrete rækkefølge tilpasses typen af tørre øjne, objektive fund, komorbiditet og respons på behandling.

Blefaritis / meibomsk kirteldysfunktionHyppig • Øjenlåg

Hvad er det?

Betændelsesprægede øjenlågskanter og tilstoppede meibomske kirtler kan give svie, skorper og tørhedsfornemmelse.

Hvad gør man?

Daglige varme omslag og øjenlågshygiejne er grundbehandling. Kunstige tårer kan hjælpe; udvalgte tilfælde kræver receptbehandling.

KonjunktivitisHyppig • Rødt øje

Hvad er det?

Bindehindebetændelse giver røde øjne, irritation og eventuelt sekret. Den kan være viral, bakteriel eller allergisk.

Hvad gør man?

Behandlingen afhænger af årsagen. Viral sygdom er oftest selvlimiterende, allergi behandles typisk med antiallergiske dråber, og antibiotika er kun relevant i udvalgte bakterielle tilfælde.

Keratitis / hornhindebetændelseAkut • Hornhinde

Hvad er det?

Smerte, rødt øje, lysskyhed og nedsat syn kan skyldes infektion eller inflammation i hornhinden. Kontaktlinsebrug øger risikoen for alvorlig infektion.

Hvad gør man?

Kræver hurtig øjenlægelig vurdering. Kontaktlinser skal tages ud. Behandlingen afhænger af årsagen og kan fx være intensive antibiotiske eller antivirale dråber.

Hornhindeerosion / fremmedlegemeAkut • Hornhinde

Hvad er det?

En rift i hornhindens overflade eller et fremmedlegeme giver ofte kraftige smerter, tåreflåd og lysskyhed.

Hvad gør man?

Undersøgelse er nødvendig for at fjerne fremmedlegeme og udelukke dybere skade. Behandling kan omfatte smørende behandling og antibiotisk profylakse efter lægelig vurdering.

Kemisk øjenskadeNødsituation

Hvad er det?

Syre eller base i øjet kan hurtigt skade hornhinde og bindehinde.

Hvad gør man?

Skyl straks og kontinuerligt med rigeligt vand eller saltvand og søg akut lægehjælp. Skylning må ikke forsinkes, mens man leder efter en bestemt væske.

Akut vinkellukningsglaukomNødsituation • Glaukom

Hvad er det?

Meget højt øjentryk kan give stærke øjensmerter, rødt øje, sløret syn/halos, hovedpine, kvalme og opkast.

Hvad gør man?

Kræver akut tryksænkende behandling og efterfølgende typisk laser-iridotomi. Tilstanden må ikke afvente almindelig konsultation.

Kronisk glaukomGlaukom

Hvad er det?

Glaukom giver langsomt tab af synsnervefibre og perifert syn og er ofte symptomfrit tidligt.

Hvad gør man?

Behandles ved at sænke øjentrykket med dråber, laser eller operation. Regelmæssig kontrol af tryk, synsfelt og synsnerve/OCT er central.

Uveitis / iridocyclitisAkut • Inflammation

Hvad er det?

Inflammation inde i øjet kan give smerter, lysskyhed, rødt øje, floaters og nedsat syn.

Hvad gør man?

Kræver øjenlægevurdering. Behandling er ofte steroidøjendråber og pupiludvidende dråber, men infektiøse årsager skal udelukkes før relevant behandling.

Endoftalmitis efter øjenoperation/injektionNødsituation • Efter operation

Hvad er det?

Tiltagende smerter, rødme og synsfald efter intraokulær operation eller injektion kan være tegn på alvorlig infektion inde i øjet.

Hvad gør man?

Akut øjenlægelig vurdering. Behandlingen kan omfatte intravitreale antibiotika og eventuelt vitrektomi.

Katarakt / grå stærMeget hyppig • Linse

Hvad er det?

Linsen bliver uklar og giver gradvist sløret syn, blænding og dårligere kontrastsyn.

Hvad gør man?

Når synsgenerne er betydelige, behandles katarakt med operation, hvor den uklare linse erstattes af en kunstig linse.

Efterstær efter kataraktoperationHyppig • Efter operation

Hvad er det?

Måneder eller år efter en vellykket kataraktoperation kan linsekapslen blive uklar og give nyt gradvist sløret syn.

Hvad gør man?

Behandles oftest hurtigt med YAG-laser-kapsulotomi efter øjenlægelig vurdering.

DobbeltsynSymptom • Kan være akut

Hvad er det?

Dobbeltsyn kan skyldes øjenmuskel-/nerveproblemer, dekompenseret skelen, sygdom i øjenhulen eller neurologisk sygdom. Det er vigtigt at skelne monokulært fra binokulært dobbeltsyn.

Hvad gør man?

Nyopstået binokulært dobbeltsyn bør vurderes hurtigt, især med hovedpine, pupilforandring, hængende øjenlåg eller andre neurologiske symptomer. Behandlingen afhænger af årsagen.

ØjensmerterSymptom • Triage

Hvad er det?

Øjensmerter spænder fra overfladeirritation til keratitis, uveitis, akut glaukom, scleritis eller skade.

Hvad gør man?

Stærke smerter, smerter med synsfald, udtalt rødme, lysskyhed, kvalme eller nylig operation kræver hurtig/akut vurdering.

SkelenHyppig • Øjenstilling

Hvad er det?

Skelen betyder, at øjnene ikke peger samme sted. Hos børn kan det påvirke synsudviklingen; hos voksne kan ny skelen give dobbeltsyn.

Hvad gør man?

Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte briller, amblyopibehandling hos børn, prismer eller skelenkirurgi.

Amblyopi / dovent øjeBørn

Hvad er det?

Nedsat synsudvikling i ét eller begge øjne kan opstå ved skelen, forskellig brillestyrke eller synshindring tidligt i livet.

Hvad gør man?

Tidlig behandling er vigtig og kan bestå af korrekt brille, klapbehandling eller atropin efter børneøjenlægelig plan.

Chalazion / haglkornHyppig • Øjenlåg

Hvad er det?

En tilstoppet kirtel i øjenlåget giver en lokal knude, ofte uden stærke smerter.

Hvad gør man?

Varme omslag kan hjælpe. Ved vedvarende gener kan øjenlægen behandle med incision/curettage eller i udvalgte tilfælde steroidinjektion.

Subkonjunktival blødningHyppig • Rødt øje

Hvad er det?

Et lille blodkar under bindehinden brister og giver en skarpt afgrænset blodrød plet. Synet er typisk normalt og øjet ikke smertefuldt.

Hvad gør man?

Forsvinder oftest spontant på 1–2 uger. Gentagne blødninger eller samtidig anden blødning kan give anledning til vurdering af fx blodtryk eller medicin.

Allergisk øjenbetændelseHyppig • Overflade

Hvad er det?

Kløe er typisk fremtrædende sammen med røde, rindende øjne, ofte på begge sider.

Hvad gør man?

Undgå kendte allergener, kolde omslag og antiallergiske øjendråber kan hjælpe. Steroiddråber bør kun bruges efter øjenlægelig ordination.

OpticusneuritisAkut • Synsnerve

Hvad er det?

Inflammation i synsnerven kan give synsfald, ændret farvesyn og ofte smerte ved øjenbevægelser.

Hvad gør man?

Kræver lægelig/øjenlægelig vurdering og ofte neurologisk udredning. Behandlingen afhænger af årsag og klinisk situation.

Arteritis temporalis / kæmpecellearteritisNødsituation • Synsnerve

Hvad er det?

Hos især personer over 50 kan ny hovedpine, øm hovedbund, kæbetræthed og synssymptomer skyldes karbetændelse med risiko for permanent blindhed.

Hvad gør man?

Mistanke kræver akut lægelig vurdering og hurtig steroidbehandling efter klinisk vurdering; behandling må ikke forsinkes ved stærk mistanke.